Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  BTECH Nyheder nyhed

AU Herning overgår til det fælles planlægningssystem Syllabus

Fra det kommende semester overgår AU Herning til det fælles planlægningssystem Syllabus. Resten af BSS begyndte allerede at bruge systemet i 2012, og nu overgår AU Herning også til det fælles planlægningssystem.

02.06.2014 | Winnie Axelsen

AU Hernings skemalægning og systemunderstøttelse heraf overgår fra det kommende semester til det fælles planlægningssystem Syllabus og til StudiePlan. For AU Herning kommer overgangen til at foregå i etaper, idet udarbejdelsen af skemaer til studerende og undervisere ved AU Herning for efteråret 2014 fortsat finder sted i Herning på sædvanligvis. Skemaerne vil dog ikke være at finde i Outlook som hidtil, men bliver offentliggjort via Syllabus på medarbejderportalen.

På sigt er det planen, at StudiePlan også skal stå for udarbejdelsen af skemaer til studerende og undervisere på AU Herning, som de gør for resten af BSS. Hvornår Studieplan fuldstændig overtager opgaven med udarbejdelse af skemaer for AU Herning er ikke afklaret.

De nye skemaer vil løbende blive offentliggjort

De nye skemaer bliver offentliggjort løbende fra den 11. juli frem til den 19. august i Syllabus under timeplaner (link nedenfor). Dvs. at skemaer ikke længere vil være tilgængelige i Outlook som hidtil. Alle skemaer vil være tilgængelige i det nye system senest den 19. august.

Lokalebooking foregår gennem Studieplan

Fra den 3. juli 2014 bookes alle undervisningslokaler og grupperum hos Studieplan. Det gøres ved at sende en mail med oplysninger om antal personer og evt. behov for særligt udstyr til studieplan@au.dk. Herefter vil man hurtigst muligt få et svar tilbage fra en medarbejder fra StudiePlan. Ligesom skemaerne så vil undervisningslokaler og grupperum også blive fjernet fra Outlook, når bookingen er overgået til Syllabus-systemet. Interne mødelokaler samt enkelte laboratorier forbliver dog i Outlook og skal fortsat bookes der – nærmere info herom følger senere.

Find yderligere information om StudiePlan og booking af lokaler på siden her

Se systemet allerede nu

Det er allerede nu muligt at se systemet med skemaerne fra andre institutter via følgende links for henholdsvis medarbejdere og studerende: www.medarbejder.au.dk/timeplaner og www.studerende.au.dk/timeplaner

Synkronisering af skema og kalender

Det vil være muligt at synkronisere sit skema fra Syllabus/timeplaner med sin Outlook-kalender via funktionen iCal. Brugervejledning til at gøre det findes her

Lokalebooking for studerende i Web Room Booking

AU Hernings studerende vil fortsat have mulighed for at booke udvalgte lokaler, grupperum og studieceller på AU Herning i det nye system Web Room Booking. Alle studerende vil kunne logge ind med studienummeret som brugernavn og med det samme password som på mit.au.dk. Lokaler kan bookes op til fire timer ad gangen. Det henstilles dog til kun at booke lokalet i den nødvendige tid. Der vil komme nærmere information herom, når Web Room Booking er klar til brug.

Medarbejdere
18131 / i28