Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  BTECH Nyheder nyhed

Portræt af lektor George Xydis

Med en uddannelse som maskiningeniør og en ph.d. i ingeniørvidenskab og en stor interesse for vindenergi er der en masse i bagagen hos George Xydis, som nu er ansat til at forske hos Center for Energiteknologier, undervise i Grønne Teknologier og andre fag på bachelor- og kandidatniveau, vejlede studerende samt tiltrække finansiering fra EU, Danmark og erhvervslivet.

23.01.2017 | Tine Bagger Christiansen

George Xydis.

Hvorfor har du valgt at arbejde på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi?
Gennem hele min karriere har mit arbejde været et samspil mellem den akademiske verden og erhvervslivet. En stor del af mine publikationer er baseret på forskning, der blev implementeret, da jeg samarbejdede med SMV’er og erhvervslivet. Jeg lægger stor vægt på synergien mellem de to verdener, da min forskning har været erhvervsdrevet og jeg har udviklet innovative resultater og anvendelsesmetoder, der kan løse konkrete problemer.

Hvad er dit arbejdsområde, og hvad skal du arbejde med her?
Interesseområder Energiplanlægning og ressourceoptimering, vurdering af vindressourcer, energianalyse, energibehov, elektricitetsmarkeder og miljøbeskyttelse. Hos BTECH skal jeg forske hos Center for Energiteknologier, undervise i Grønne Teknologier og andre fag på bachelor- og kandidatniveau, vejlede studerende og tiltrække finansiering fra EU, Danmark og erhvervslivet.

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Jeg har en ph.d. i ingeniørvidenskab fra National Technical University i Athen og er uddannet maskiningeniør fra Aristotle University i Thessaloniki, Grækenland.

Hvad har du lavet før?
Jeg har arbejdet med forskellige vindenergiprojekter, der spænder fra en enkelt 10-kW turbine til en 486 MW offshore vindmøllepark. Jeg har haft mulighed for at arbejde i vindenergisektoren sammen med udviklere, offentlige værker, konstruktører, universiteter og forskningsinstitutter. Jeg har været ansat som Wind Projects Development Coordinator hos Rokas Renewables – Iberdrola Renewables, som Wind Project Developer (vindressource- & placeringsingeniør) hos Vector Hellenic Windfarms S.A. og som forsker (svarende til adjunktniveau) hos Center for Electric Power and Energy (CEE), Institut for Elektronikteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.  Jeg driver mit eget firma Energy Research & Applications (www.xydis.gr) og samarbejder med universiteter, hvor jeg er tilknyttet som adjunktunderviser/vejleder, SMV’er og Green Fund (Hellenic Ministry of Environment and Energy).

Vil du fortælle lidt om dig selv, din familie og din fritid?
Som regel tilbringer jeg min fritid med min familie og mine to døtre, Maria (født i Danmark 2012) og Niki - Matrona (født 2016). Hvad angår fritidsaktiviteter er jeg basketballfan, og jeg ser kampe på TV når jeg kan, og jeg nyder også at rejse så ofte som muligt.

Navne
18131 / i28