Anders Frederiksen fortsætter som Institutleder for Institut for Forretningsudvikling og Teknologi

Anders Frederiksen er klar til en runde mere som Institutleder for Forretningsudvikling og Teknologi, efter hans kontrakt blev forlænget i slutningen af august måned.

”Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at fortsætte som institutleder her i Herning,” siger Anders Frederiksen og fortsætter: ”Jeg vil fortsætte mit arbejde på at fremme de gode relationer til det lokale erhvervsliv, ligesom jeg vil støtte arbejdet med rekruttering af nye studerende hertil. Det kan tydeligt mærkes, at Aarhus BSS og BTECH spiller en vigtig rolle for væksten i lokalområdet, og det vil jeg gerne være med til at understøtte i fremtiden.” 

Anders Frederiksen er glad for at kunne fortsætte sit arbejde på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og ser frem til et fortsat godt samarbejde med medarbejdere på kryds og tværs af AU samt med eksterne samarbejdspartnere. 

Læs mere om Anders Frederiksen her