Bindestreger

September 2020: Brug af bindestreger på dansk og engelsk

08.09.2020 | LVS/CKR

Billede: Andersen Jensen, Unsplash

Bindestreger bruges til at ‘lime’ ord sammen for at undgå forvirring eller tvetydighed. Men der er forskel på, hvornår vi bruger bindestreger på hhv. dansk og engelsk. Nedenfor kigger vi på de væsentligste forskelle.

 

  1. Forkortelser
    DK: CO2-udledning
    UK: CO2 emission

    DK: ph.d.-studerende
    UK: PhD student

  2. Præfikser
    Et præfiks er en orddel, der føjes til starten af et ord for at give ordet en anden betydning. På engelsk sættes altid en bindestreg efter følgende præfikser: ‘all-’, ‘cross-’, ‘ex-’ og ‘self-’.

    DK: ekskone
    UK: ex-wife

    DK: selvbetjening
    UK: self-service

    Desuden sætter man på engelsk en bindestreg, når præfikset slutter med den samme vokal som ordet, det skal forbindes med, f.eks. ‘re-election’. 

  3. Suffikser
    Et suffiks er en orddel, der sættes efter et ord for at give ordet en anden betydning. På dansk indsættes en bindestreg ved forkortelser, mens man på engelsk i højere grad bruger bindestreger sammen med suffikser, herunder altid før følgende suffikser: ‘-type’, ‘-elect’ og ‘-designate’.

    DK: en IT-agtig person
    UK: an IT-like person
    UK: Please use 12-point bold-type font

  4. Udeladt orddel
    DK: Erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner
    UK: Business and social science disciplines

    NB! Ved sammensatte adjektiver skal der være en bindestreg, hvis man udelader en orddel. F.eks. skal ‘on-campus and off-campus teaching’ skrives ‘on- and off-campus teaching’, hvis man udelader førstnævnte ‘campus’.
Sprogservice, Medarbejdere