Btech.au.dk optimeres til mobil og tablet

Instituttets hjemmeside, btech.au.dk/ får nyt responsivt design i uge 45, så den automatisk tilpasser sig til smartphones og tablets. En stadig stigende procentdel af trafikken på instituttets hjemmeside kommer fra mobile enheder, så derfor er det nødvendigt med disse forbedringer af siden.

Hjemmesiden btech.au.dk optimeres nu til mobil og tablet.

Det nye design udrulles til alle eksternt rettede hjemmesider over det næste halve års tid. Et design, som fører hjemmesiden up to date ift. at virke optimalt på smartphones og tablets, hvilket er et absolut must i dag. Senere skal også medarbejdersiderne opdateres. BTECH er et af de første institutter på Aarhus BSS, der får det nye design. Der arbejdes dog løbende med det nye design, så der må forventes enkelte børnesygdomme, indtil det hele er på plads.

Vigtigste indhold fremhæves
De mest efterspurgte sider/emner på hjemmesiden bliver fremhævet i det nye design og gjort let tilgængeligt på forsiden.   I kølvandet på designændringerne vil du som redaktør på siderne opleve enkelte ændringer i, hvordan du skal oprette fx. knapper, bannere mv. Der kommer en workshop de nye funktioner, når alle eksternt rettede sider er oprettet i det nye design.