Sommereksaminer flyttes til VIA University College

På grund af utætheder skal taget på AU Campus Herning skiftes i løbet af sommeren. For at undgå støjgener flytter vi derfor fra d. 23. maj 2022 alle ordinære eksaminer til lokaler hos vores nabo VIA University College, Birk Centerpark 5.

Tagudskiftningen foregår fra uge 20 til og med uge 33. Det vil periodevist medføre noget støj, og derfor flytter vi fra 23. maj sommereksaminerne til lokaler hos vores nabo, VIA University College, Birk Centerpark 5.

Eksamenslokalerne fremgår af WISEflow og fra oversigter ved receptionen på BTECH samt i C‐bygningen på VIA University College. Desuden vil Heidi have kontorplads i VIA’s C‐bygning i eksamensperioden.

På VIA kan du også benytte det trådløse netværk Eduroam.

Kontorer, laboratorier mv. på Birk Centerpark 15 er åbne som vanligt i perioden, men man skal være opmærksom på, at tagudskiftningen risikerer at medføre støj, og derfor kan man overveje i højere grad at arbejde hjemmefra i ovennævnte periode.

Fra slutningen af uge 19 bliver byggepladsen gjort klar, men dette burde ikke medføre støjgener.

Fun fact: Der skal fjernes 216 ton skærver fra taget og bruges 43 ton isolering og 15 ton tagpap, før det nye tag er klar til brug.

På fotoet nedenfor er det markeret, hvilke dele af taget der skal udskiftes: