Bindestreger

Bindestreger bruges til at ‘lime’ ord sammen for at undgå forvirring eller tvetydighed. Men der er forskel på, hvornår vi bruger bindestreger på hhv. dansk og engelsk. Nedenfor kigger vi på de væsentligste forskelle.

1. Forkortelser
   DK: CO₂-udledning
   UK: CO₂ emission
   
   DK: ph.d.-studerende
   UK: PhD student
    
2. Præfikser
   Et præfiks er en orddel, der føjes til starten af et ord for at give ordet en anden betydning. På engelsk sættes altid en bindestreg efter følgende præfikser: ‘all-’, ‘cross-’, ‘ex-’ og ‘self-’.
   
   DK: ekskone
   UK: ex-wife
   
   DK: selvbetjening
   UK: self-service
   
   Desuden sætter man på engelsk en bindestreg, når præfikset slutter med den samme vokal som ordet, det skal forbindes med, f.eks. ‘re-election’. 
    
3. Suffikser
   Et suffiks er en orddel, der sættes efter et ord for at give ordet en anden betydning. På dansk indsættes en bindestreg ved forkortelser, mens man på engelsk i højere grad bruger bindestreger sammen med suffikser, herunder altid før følgende suffikser: ‘-type’, ‘-elect’ og ‘-designate’.
   
   DK: en IT-agtig person
   UK: an IT-like person
   UK: Please use 12-point bold-type font
    
4. Udeladt orddel
   DK: Erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner
   UK: Business and social science disciplines
   
   NB! Ved sammensatte adjektiver skal der være en bindestreg, hvis man udelader en orddel. F.eks. skal ‘on-campus and off-campus teaching’ skrives ‘on- and off-campus teaching’, hvis man udelader førstnævnte ‘campus’.