Ofte forvekslede ord på engelsk
Selvom din stavekontrol ikke bimler og bamler og viser røde streger, betyder det ikke nødvendigvis, at du har stavet et ord korrekt.
Du kan være kommet til at vælge den forkerte ordklasse, dvs. brugt et navneord, hvor du faktisk skulle have fat i verbet: extent (omfang) vs. extend (forlænge). Det kan også være stavemåden, den er gal med, f.eks.: there (der) vs. their (deres) vs. they’re (de er). Det kan også være, at du forveksler ord, der lyder og staves næsten ens, men som har to forskellige betydninger, f.eks. border (grænse) vs. boarder (pensionær).
Hold derfor godt øje med, om det, du skriver, faktisk er det, du mener – også når din side fremstår fint hvid uden antydning af røde streger.
Nysgerrig på mere? Find en top 30 over de oftest forvekslede ord på engelsk her.