Hvornår skal der stå ‘a’, og hvornår ‘an’ foran et ord på engelsk? Reglen afhænger ikke af bogstavet, men af lyden i begyndelsen af ordet. Her får du en kort forklaring og nogle eksempler på, hvordan du vælger den rigtige artikel.

Hvis ordet starter med en konsonantlyd, bruges ’a’. Starter det med en vokallyd, bruges ’an’. Det er altså lyden på konsonanten/vokalen, der afgør, om man skal bruge ’a’ eller ’an’. 

For eksempel:

• an honours student (starter med o-lyd)
• an MSc in Engineering student (starter med e-lyd)
• a one-hour lunch break (w-lyd)
• a unit (starter med j-lyd)
• a university professor (starter med j-lyd)
• a European conference (starter med j-lyd)
• a US book publisher (starter med j-lyd)

Valget af aktiv eller passiv form afhænger af, hvad du vil sætte i fokus, og hvilken tone og stil du ønsker i din tekst. Her får du en kort guide til, hvornår det er bedst at bruge aktiv, og hvornår passiv kan være det rette valg.

Aktiv form

Aktiv form anvendes, når du ønsker at fokusere på subjektet (den, der gør noget). Denne form gør en sætning mere direkte og levende og bruges ofte til at fremhæve, hvem der står bag handlingen, eller til at skabe en engagerende tekst.

• Researchers at BTECH develop innovative technologies.

Passiv form

I passiv form er handlingen (f.eks. processen eller resultaterne) i fokus. Det er derfor ikke nødvendigt eller vigtigt at nævne aktøren (den, der udfører handlingen).

• Innovative technologies are developed at BTECH.

Akademiske tekster

Passiv form anvendes ofte i akademiske tekster, da fokus her typisk er på resultater, processer eller data frem for forskeren som aktør.

• The experiment was conducted under strict conditions.

Aktiv form bliver dog stadig mere udbredt, især i introduktioner, konklusioner og diskussioner, hvor den fremhæver forskerens rolle, bidrag og argumenter.

• We analysed the results to determine their significance.

I nedenstående tabel finder du eksempler på brugen af aktiv og passiv i forskellige tider med verbet ’examine’.

På engelsk kan det danske stedord ’hver’ oversættes med både ’each’ og ’every’. Men hvornår skal man så bruge det ene ord frem for det andet?

I mange tilfælde er forskellen så lille, at man kan bruge begge til at udtrykke det samme:

• Each student was provided a laptop to facilitate learning.
• Every student was provided a laptop to facilitate learning.

Der er dog en grundlæggende forskel:

'Each' betyder 'hver enkelt'.
'Every' betyder 'hver eneste' eller 'alle'.

Mere specifikt bruges ’each’ til at fremhæve de enkelte personer, ting etc. i en gruppe, mens ’every’ anvendes til at beskrive gruppen som en helhed. ’Each’ bruges, når der er tale om to eller flere elementer, hvorimod ’every’ kræver minimum tre elementer. Kun ’each’ kan bruges foran ’of’:

• Each of the PhD students had to prepare a presentation.

’Every’ anvendes ofte ved tidsudtryk. Her fungerer ’each’ på samme måde, men er mindre almindelig:

• Every Monday, we have a team meeting to look at the week ahead.
• We have a meeting each week.

Konjunktiv er måske sjælden i moderne engelsk, men den findes stadig – især i formelle eller hypotetiske sætninger. Det er en særlig bøjningsform af verber, der anvendes til at udtrykke ønsker, krav eller noget hypotetisk/usikkert.

Der findes to hovedformer af konjunktiv:

1. Præsens (eller mandativ) konjunktiv

   Denne form bruges i sætninger med krav, forslag eller nødvendighed. Her anvendes verbets grundform – altså uden ’to’ og uden ’-s’ i 3. person ental).

   Korrekt	Typisk fejl*
   It’s essential that I be on time.	It’s essential that I am on time.
   They suggest that she study more.	They suggest that she studies more.
   (*Fejlen: Man bruger almindelig nutid i stedet for konjunktiv.)

    

2. Hypotetisk konjunktiv

   Denne form bruges, når noget beskrives som uvirkeligt, usandsynligt eller hypotetisk. Her anvendes ’were’ i stedet for ’was’ – også i 1. og 3. person ental.

   Korrekt	Typiske fejl*
   If I were you, I’d say no.	If I was you, I’d say no.
   She acts as if she were the boss.	She acts as if she was the boss.
   (*Fejlen: Man bruger almindelig datid i stedet for hypotetisk konjunktiv.)

Genitiv, måske bedre kendt som ejefald, er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord), og bruges til at angive, at noget tilhører noget/nogen (besiddelse). Vi har tidligere behandlet emnet i sprogtippet her, men i det følgende vil vi zoome ind på, hvordan det præcist forholder sig, når vi skal ’genitivisere’ en forkortelse.

Tommelfingerreglen er, at vi danner genitiv af forkortelser ved at tilføje en apostrof og et -s til forkortelsen:

• BTECH’s tag er netop blevet renoveret.
• Aarhus Universitet afholdte i 2019 en konference om FN’s 17 verdensmål.

Vær dog opmærksom på, at hvis forkortelsen kan udtales som et egentligt ord, er det på dansk tilladt at udelade apostroffen og blot tilføje et -s:

• NATOs medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis et land bliver angrebet.

Ender forkortelsen på -s, -x eller -z tilføjes kun apostrof – ligesom man ville gøre for uforkortede ord:

• Ejvinds ApS’ cookies går som varmt brød.
• Studiet sammenlignede CBS’ og FOX’ nyhedsdækning.

Hvis forkortelsen slutter med et punktum, skal man droppe apostroffen og kun tilføje -s:

• Hun læste cand.polyt.s studieordning med stor interesse og grundighed.

Hvis du vil teste, om du nu har fuldstændig styr på reglerne for genitiv ved forkortelser, kan du give sproget.dk’s øvelser med genitiv ved forkortelser et skud.

Ing-form kan bruges i meget forskellige sammenhænge på engelsk, og da de derfor ofte er kilde til forvirring, har vi samlet de mest almindelige ing-former og deres faldgruber nedenfor.

1. Udvidet tid (sammen med hjælpeverbet ’to be’)

Groft sagt bruges udvidet tid til at angive, at der er tale om en igangværende handling, f.eks.:

• Solen skinner i Herning her til morgen/The sun is shining in Herning this morning.
• Hun laver lektier/She is doing her homework.

Hvis det derimod drejer sig om noget mere generelt (f.eks. facts) eller noget, der plejer at ske, benyttes almindelig nutid, f.eks.:

• Det regner meget i Danmark/It rains a lot in Denmark.
• Han studerer erhvervsøkonomi på BTECH/He studies business economics at BTECH.

2. Efter præpositioner (forholdsord)

Hvis et verbum kommer efter en præposition (et forholdsord), skal det altid stå i ing-form, f.eks.:

• I look forward to meeting you.

Mange skriver fejlagtigt ”I look forward to meet you”, men da ’to’ i denne kontekst er en præposition, skal der ’ing’ efter verbet.

3. Efter bestemte verber

Nogle bestemte verber kan kun følges af en ing-form. Det drejer sig om følgende: admit, appreciate, avoid, begin, consider, contemplate, deny, detest, dislike, enjoy, escape, fancy, finish, hate, imagine, keep, like, love, mind, miss, postpone, practise, remember, resent, risk, cannot help, cannot stand, start, stop and suggest. F.eks.:

• I love working at BTECH.

4. I stedet for relativsætninger

Nogle gange kan man med fordel fjerne relativpronomenet (who/whom) og ændre verbet til ing-form, f.eks.:

• The women who work at BTECH are very clever.
• The women working at BTECH are very clever.

Hvornår skal du bruge 'jeg', og hvornår er 'mig' det rigtige valg? I forsøget på at skrive korrekt kan man nogle gange ende med det modsatte – det kaldes hyperkorrekthed eller overkorrektion. I dette sprogtip ser vi nærmere på forskellen mellem 'jeg' og 'mig' og giver en enkel tommelfingerregel, du kan bruge i praksis.

Reglen er i og for sig ganske simpel: Man bruger ’jeg’, når stedordet fungerer som subjekt/grundled i sætningen (dvs. personen, der gør noget), mens man bruger ’mig’ i alle andre tilfælde.

Årsagen til den hyppige overkorrektion skal sandsynligvis findes i, at vi alle er blevet irettesat af forældre eller andre velmenende voksne, når vi i vores opvækst har brugt ’mig’, f.eks. ”Mig og Louise cykler en tur”, som ganske rigtigt skal være ”Louise og jeg cykler en tur”. 

Det har så desværre sat en skræk i os for overhovedet at gøre brug af ’mig’, som dog ofte er korrekt, f.eks. i følgende sætninger:

✘ Det ville gøre Charlotte og jeg glade at kunne komme tilbage på campus.
✔ Det ville gøre Charlotte og mig glade at kunne komme tilbage på campus.

✘ Vil du sende artiklen til Lisa og jeg.
✔ Vil du sende artiklen til Lisa og mig.

Men husk at bruge ’jeg’, når det fungerer som subjekt/grundled:

✘ Charlotte og mig ser frem til at komme tilbage til da office.
✔ Charlotte og jeg ser frem til at komme tilbage til da office.

En god måde at teste sin sætning på er ved at fjerne andre navne og forstyrrende ord – så fremgår det oftest ganske klart, om ’jeg’ eller ’mig’ er det rigtige valg:

✔ Det ville gøre mig glad at kunne komme tilbage.
    (Og ikke: ”Det ville gøre jeg glad”).
✔ Jeg ser frem til at komme tilbage.
    (Og ikke: ”Mig ser frem til”).

På engelsk skal subjekt og verbum passe sammen i tal. Det lyder enkelt, men der findes en række situationer, hvor det kan være svært at vælge den rigtige form. I dette sprogtip ser vi på nogle af de mest almindelige kongruensfaldgruber.

Specielt ’of’-konstruktioner volder kvaler. Her er reglen, at navneordet, der står før ’of’, er subjektet i sætningen, og dermed det led, der bestemmer, om verballedet skal stå i ental eller flertal:

• The collection of stamps is his prize possession.

To entalsnavneord, der er forbundet med ‘and’ tager et flertalsudsagnsord:

• Bennie and Suzy always go out for a drink on weekdays.

Men hvis to navneord er forbundet med ’along with’ eller ’as well as’, hører det/de efterfølgende navneord ikke med til subjektet og skal derfor ikke tælles med:

• The mother dog, as well as her puppies, is the cutest thing you’ll ever see.

Hvis to navneord er forbundet med ‘or’, ’either/or’ eller ’neither/nor’, tager udsagnsordet form efter det navneord, der står tættest på udsagnsordet:

• Neither the dog nor its owner is fond of rainy weather.
• Neither he nor his cousins play scrabble.

Ved ord, der angiver en mængde – ‘a lot’, ‘a majority’, ‘a number, ‘some’ – skrives verbet i ental eller flertal alt afhængig af, om navneordet, der står efter ’of’, er et entals- eller flertalsord:

• A lot of puppies are cute.
• Some of the lawn is yellow.

I de tilfælde, hvor en lang tillægsform (-ing) står som grundled i en sætning, skal verbet stå i ental:

• Dancing in the streets is always funny.
• Mixing the two substances causes a massive explosion.

Der er også ord (kaldet kollektiver), hvor det er op til ens egen subjektive vurdering at tage stilling til, om grundledet ses som en samlet enhed eller som en samling af enkeltindivider:

• The company is headquartered in Brande.
• The team go out for lunch each day at 11:50.

Til sidst har vi de utællelige navneord, herunder ’furniture’, ’news’, ’information’, som altid kræver et udsagnsord i ental på engelsk:

• The furniture is shabby chic.

Dette var nogle eksempler på de faldgruber, der er forbundet med at sørge for overensstemmelse mellem grundled og udsagnsled på engelsk. Har du lyst til at teste din nyfundne viden, kan du tage en test her. 

Hvornår hedder det ’nogen’, og hvornår hedder det ’nogle’? Det kan være svært at høre forskel, fordi de begge i tale tit udtales [no’en].

Hovedreglen

’Nogen’ betyder nogen som helst eller nogen overhovedet:

• Har nogen glemt at skrue ned for varmen?
• Han havde ikke nogen madpakke med på arbejde.

’Nogle’ betyder et par stykker, en del eller visse.

• De studerende fik nogle rigtig gode karakterer.
• Hun havde nogle søde kollegaer.

Huskeregel

’Nogen’ svarer ofte til det engelske ’any’; ’nogle’ svarer ofte til ’some’. Hvis du er i tvivl, kan du derfor prøve at oversætte sætningen til engelsk og på den måde høre, hvad der lyder rigtigt.

• Hun havde ikke brug for nogen hjælp til opgaven.
• She didn’t need any help with the assignment.
• Du må gerne tage nogle rundstykker med til dine kollegaer.
• Feel free to bring some bread rolls for your colleagues.

Mere end én betydning

I nogle tilfælde kan du både bruge ’nogen’ og ’nogle’, men hvor de har hver deres betydning.

• De kunne ikke svare på nogen af spørgsmålene.
• De kunne ikke svare på nogle af spørgsmålene.

I den første sætning kunne de ikke svare på nogen spørgsmål overhovedet (ikke ét eneste). I den anden sætning kunne de svare på et par eller visse af spørgsmålene. Hvilket af de to ord, du bruger, afhænger derfor af konteksten.

Test din viden her 🔗💡

Kort og godt: På dansk skal sammensatte ord ALTID skrives i ét ord.

Desværre er der gået lidt for meget sport i at dele sammensatte ord op på dansk. Det skyldes bl.a. stavekontrollen på pc’en eller mobilen, der automatisk deler eller sætter rød streg under ordet, så man fejlagtigt tror, det skal deles.

Nedenfor har vi derfor samlet en række råd og regler, så du hurtigt kan få styr på, hvornår ord skal ’limes’ sammen.

1. To eller flere ord

   De fleste sammensatte ord består af to navneord. F.eks. er ’ingeniøruddannelser’ sammensat af ordene ’ingeniør’ og ’uddannelser’. Men de kan også være sat sammen af flere ord, f.eks. ’erhvervskandidatuddannelse’. I sidstnævnte eksempel er der desuden brugt et såkaldt ’fuge-s’ til at fuge to af navneordene sammen (’erhverv’ + ’s’ + ’kandidat’).

    

2. Sammensætninger med navne

   – skrives også i ét ord, f.eks. ’Herningborgmester’.

    

3. Aller, smadder, super, mega, herre osv.

   Sammensætninger med forstærkende førsteled skrives også i ét ord, f.eks. ’megagod’, ’superfint’ eller ’kanonsød’.

    

4. Indenfor/inden for, overfor/over for

   Nogle sammensætninger kan valgfrit skrives i ét eller to ord, hvis de bruges som præposition (forholdsord) og derfor har én styrelse, dvs. at der kommer noget bagefter, f.eks. ”BTECH udbyder uddannelser inden for/indenfor ingeniørvidenskab og erhvervsøkonomi”. Derimod skal de altid skrives i ét ord, når der ikke kommer noget efter, f.eks. ”Det er varmt indenfor”.

    

5. Engelske låneord

   Når engelske låneord er helt nye, skrives de som på engelsk, dvs. ofte i to eller flere ord, f.eks. ’open source’. Hvis ordet efterhånden bliver mere brugt og kendt på dansk, og hvis det udtales med mest tryk på første led, skal det skrives efter danske regler (dvs. i ét ord), f.eks. ’teambuildingkursus’ eller ’computerprogram’.

    

6. Sammensatte ord på engelsk

   På engelsk deles sammensatte navneord i langt højere grad end på dansk, f.eks. ’business economics’ og ’engineering study programmes’. 

Relativpronomener (eller henførende stedord) henviser til personer, dyr, genstande eller forhold, der er nævnt i den foregående hovedsætning. Danske relativpronomener, f.eks. ’der’, ’som’, ’hvis’, kan frit bruges uanset køn, religiøs overbevisning og ’i live-hed’ af det led, der henvises til.

Det samme gør sig ikke gældende på engelsk, hvor det er vigtigt at skelne imellem, hvornår man bruger ’who’ og ’that’/’which’ som relativpronomen.

’Who’ bruges til at referere til mennesker, mens ’that’/’which’ bruges, når der er tale om dyr, genstande eller grupper/organisationer.

• David Bowie’s “The Man Who Sold the World” (not to be confused with “The Woman Who Shot Andy Warhol”) was covered by Nirvana in 1994.
• The song, which Bowie originally released in 1970, was featured on the live album “MTV Unplugged In New York”.
• Nirvana, which was formed in 1987, became the figurehead of grunge.
• Other bands that emerged from the grunge scene were Pearl Jam, Soundgarden, Alice in Chains and Stone Temple Pilots.

Kort sagt: Mennesker → ’who’. Ting, dyr og organisationer → ’that’ eller ’which’.

I tvivl om, hvornår man bruger 'which' og 'that' og kommareglerne, der hører til? Så læs vores fremragende sprogtip om emnet her.

E-mails

I e-mails fungerer emojis bedst som små toneforstærkere. En neutral emoji som 🙂 kan fint anvendes til at signalere positivitet – og kan bruges, selv når du ikke kender modtageren. Til gengæld bør mere udtryksfulde emojis (f.eks. 🤩, 😜 eller 😂) gemmes til uformelle mails, hvor tonen er afslappet. I formelle sammenhænge bør emojis helt undgås.

Sociale medier

På sociale medier som LinkedIn kan emojis gøre opslag mere engagerende og lettere at skimme. Brug dem til at fremhæve pointer eller til at lave punktopstillinger (f.eks. 👉, ⭐ eller 📈), men stadig med måde, så de understøtter budskabet uden at tage fokus. 

Emojis og tegnsætning

Der findes faktisk ingen faste regler for brugen af emojis som tegnsætning, men i uformelt sprog bruges de ofte i stedet for punktum. Hvis en ny sætning følger efter en emoji, varierer det, om man starter med stort eller lille bogstav, eller om man laver linjeskift. Der sættes desuden typisk mellemrum før emojien:

• Forelæsningen var spændende 😊
• Seminariet var super 😄 Næste gang vil jeg stille flere spørgsmål.
• Mødet sluttede tidligere end forventet 😎 selvom vi nåede alle punkter på dagsordenen.

Genvejstaster til at indsætte emojis

Hvis du bruger emojis ofte, gør disse genveje det hurtigt og nemt at indsætte dem:

• Windows: Tryk på Windows-tast + punktum for at åbne emoji-panelet i Outlook, Word eller Teams.
• Android: Tryk på emojitasten på tastaturet eller hold Enter nede for at åbne emoji-panelet.
• Mac: Tryk på Control + Command (⌘) + mellemrum.

Der er som sådan ingen officielle regler for brugen af ’its’ eller ’their’, når man refererer til virksomheder eller organisationer. Valget afhænger ofte af personlig præference og stil – dog er der nogle retningslinjer, du kan følge.

Det er mest almindeligt at bruge ’its’, når der henvises til virksomheder som en enkelt enhed. For eksempel:

• WeBuildSmarter is known for its sustainable products. (WeBuildSmarter er kendt for sine bæredygtige produkter.)
• The company launched its new product. (Virksomheden lancerede sit nye produkt.)

’Their’ anvendes til at signalere en mere kollektiv tilgang, som inkluderer de personer, der er en del af virksomheden. Denne brug er mere uformel og ses i sammenhænge, hvor fokus rettes mod fælles handlinger blandt personerne i virksomheden. For eksempel:

• Google is a tech giant, and their employees are working on many exciting projects. (Google er en teknologigigant, og deres medarbejdere arbejder på mange spændende projekter.)

I praksis er begge former almindelige og accepterede, men det er vigtigt, at du er konsekvent i brugen. Overvej altid konteksten og tonen i kommunikationen, når du skal beslutte, hvilke pronominer du vil bruge. Hvis du skriver formelt, er ’its’ mest passende, mens ’their’ kan være et bedre valg i mere uformelle sammenhænge.

Det kan af og til være svært at vælge imellem hjælpeverberne ’may’ og ’might’ på engelsk, da de betydningsmæssigt ligner hinanden meget.

Når du står foran valget, så skal du først og fremmest overveje graden af sandsynlighed, du ønsker at udtrykke.

’May’ bruges til at udtrykke en meget høj grad af sandsynlighed (grænsende til sikkerhed) for at noget sker:

• I may be tired Monday morning.

Derudover bruges ‘may’ også til at anmode om eller give tilladelse:

• May I call it a day?
• Yes, you may.

‘Might’ bruges typisk ikke i forbindelse med tilladelse. I stedet bruges ’might’, når du ønsker at udtrykke en svagere grad af sandsynlighed eller et mere usikkert resultat:

• I might be back later.

‘Might’ bruges også til at beskrive hypotetiske situationer:

• If I went to bed earlier, I might feel better.

Selvom din stavekontrol ikke bimler og bamler og viser røde streger, betyder det ikke nødvendigvis, at du har stavet et ord korrekt. 

Mange engelske ord ligner eller lyder næsten ens, men har forskellige betydninger – og stavekontrollen opdager ikke altid forskellen.

Hold derfor godt øje med, om det, du skriver, faktisk er det, du mener – også når din side fremstår fint hvid uden antydning af røde streger.

Her er nogle af de mest almindelige faldgruber.

💡 Nysgerrig på mere? 🔍 Find en top 30 over de oftest forvekslede ord på engelsk her.

Og-tegnet (&) eller et ’ampersand’, som det hedder på engelsk, repræsenterer bindeordet ’og’. Tegnet indikerer et tættere bånd end et almindeligt ‘og’ og anvendes til at forene flere dele til ét hele. Derfor kan det i langt de fleste tilfælde ikke direkte erstatte brugen af ’og’.

Og-tegnet kan anvendes i:

• Firmanavne (f.eks. ’Bang & Olufsen’)
• Kildehenvisninger i artikler (f.eks. ’Frederiksen & Kato, 2020’)
• Forkortelser (f.eks. ’R&D’ eller ’Q&A’)
• Formler (f.eks. i Excel)
• Programmering

☝️ Vi anbefaler, at man ikke gør brug af og-tegnet i kursustitler og artikeloverskrifter.

Parallelisme inden for sprogbrug betyder kort og godt ensartethed i sætningsstrukturen. I en punktopstilling kommer dette til udtryk ved, at punkterne er bygget op på en ensartet måde, som gør teksten lettere at læse og giver læseren overblik. 

For at skabe sprogligt parallelle punkter kan du f.eks. vælge at starte alle sætninger med et verbum, skrive sætningerne i samme tid eller formulere dem som spørgsmål etc.

❌ Ukorrekt eksempel:

Vi bruger punktopstillinger til:

• at give læseren et bedre overblik.
• Så der kan komme struktur i sætninger.
• Og så kan en punktopstilling fremhæve de vigtigste informationer.

✔️ Korrekt eksempel:

Vi bruger punktopstillinger til:

• at give læseren et bedre overblik
• at strukturere sætninger
• at fremhæve de vigtigste informationer.

✔️ Korrekt eksempel:

Når du skal lave en korrekt og overskuelig punktopstilling, må du ikke:

• sætte kommaer mellem de enkelte punkter
• skrive ’og’ eller ’eller’ mellem næstsidste og sidste punkt
• sætte punktum efter hvert punkt, med mindre de indeholder helsætninger.

Læs også sprogtippet om punktopstillinger her.

I nedenstående terminologiliste kan du finde engelske oversættelser af de mest brugte stillingsbetegnelser på BTECH. Du kan desuden læse mere om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale her. Og så kan du også altid gøre brug af AU Dictionary, som indeholder AU-specifikke termer samt termer og begreber på dansk og engelsk. 

Er du i tvivl om, hvornår du skal skrive stillingsbetegnelser med store eller små begyndelsesbogstaver, kan du læse mere om dette her.

Et nuanceret og varieret sprog er i høj grad med til at gøre dit skriftlige arbejde mere fængende og interessant. Nedenfor er beskrevet tre måder, du kan bruge til at variere dit sprog, så du f.eks. undgår for mange gentagelser af ord m.v. i dine tekster.

1. Sætningsopbygning

Et godt sted at starte er at kigge på, hvordan du opbygger dine sætninger. Her kan du f.eks. bytte rundt på rækkefølgen af ord og sætninger eller ’lege’ med ordene, så læseren ikke støder på den samme konstruktion igen og igen:

• In the following section, we present and discuss the results obtained.
• The following section presents and discusses the results obtained.

2. Synonymer

Et andet tip er at gøre brug af synonymer, så du undgår gentagende ord. Vær dog opmærksom på ikke at anvende mærkelige fremmedord, der overkomplicerer din tekst.

• We discuss the results in a broader context.
• We discuss the outcomes in a wider perspective.

Du bør også undlade at bruge ord med samme stamme i samme sætning – også selvom de ikke betyder det samme.

✘ It’s an organisation that regularly organises international conferences.

✔ It’s an organisation that regularly hosts international conferences.

3. Forbinderord 

For at skabe sproglig sammenhæng i din tekst kan du også anvende forbinderord, som kan hjælpe dig med at argumentere, uddybe, eksemplificere, konkludere etc. Til inspiration er nedenfor angivet nogle eksempler på forskellige forbinderord inddelt i kategorier, alt efter hvor de kan bruges.

I videnskabelige artikler er det vigtigt, at du anvender verbernes tider korrekt. For selvom det måske kan lyde både tørt og kedeligt, så er det med til at sikre, at dine forskningsresultater formidles klart og effektivt.

I nedenstående tabel finder du en oversigt over brugen af tidsformer i de enkelte afsnit af dine publikationer. Hver sektion bruger som udgangspunkt en primær tid, men der kan forekomme variationer i tiderne for at afspejle forskellige aspekter af forskningen mere præcist.

Ifølge Aarhus BSS’ sprogpolitik benyttes britisk engelsk som standard i officielle breve, brochurer, webtekster mv., hvor fakultetet er afsender. Forskningspublikationer og øvrig vidensformidling tilpasses de formkrav (herunder valg mellem britisk eller amerikansk standard), som stilles af udgiveren/opdragsgiveren.

Der er mange forskelle mellem britisk og amerikansk engelsk, bl.a. i de to standarders terminologi (f.eks. lift (UK)/elevator (US)), men nedenfor har vi valgt at fremhæve nogle typiske forskelle i stavemåde og kommatering.

Stavemåde

Kommatering

På amerikansk engelsk indsættes et komma foran den sidste konjunktion (og/eller) i en opremsning. Dette kaldes ’the serial comma’ eller ’the Oxford comma’:

• She bought apples, oranges, and passionfruit.
• She had to choose between going to the museum, the opera, or the cinema.

Det sidste komma udelades som hovedregel på britisk engelsk:

• She loved to watch Game of Thrones, The Handmaid’s Tale and Sharp Objects on HBO.

På amerikansk engelsk indsættes også komma efter ‘e.g.’ og ‘i.e.’, hvilket undlades på britisk engelsk.

Langt de fleste har fuldstændig styr på, at ’I’ skal skrives med stort, når vi bruger det som personligt stedord, og med lille, når det fungerer som et forholdsord.

• Vi håber, at I kan komme i morgen.
• Hvad laver I i skoven?

Måske netop derfor ser vi af og til, at de to relaterede stedord til ’I’, nemlig ’jer’ og ’jeres’, også placeres i den – i nogles øjne – prominente stort begyndelsesbogstav-kategori. Eller måske handler det om, at ’De’, ’Dem’ og ’Deres’ skrives med stort i høflig tiltale. Uanset årsagen er reglen kort og godt: don’t do it.

Stedordet ’I’ skrives med stort for at skelne mellem det og forholdsordet ’i’. Det er der ikke behov for, når det drejer sig om formerne ’jer’ og ’jeres’, da de ikke kan forveksles med andre ord (ligesom ’De’ (’de’), ’Deres’ (’deres’) og ’Dem’ (’dem’) kan. Derfor:

• Vi vil gerne invitere jer til sommerfest.
• Kan jeg låne jeres trailer?

På engelsk er det lige ud ad landevejen: You, your og yours skrives aldrig med stort begyndelsesbogstav (medmindre de følger efter et punktum, naturligvis).

• How are you?
• I am on your side.
• Show me yours, and I'll show you mine.

Korrekt orddeling gør teksten lettere at læse og sikrer et naturligt tekstflow. Her får du en kort guide til, hvordan du deler ord korrekt på dansk og engelsk og undgår misforståelser.

Dansk orddeling

På dansk deles ord typisk efter morfemer, dvs. betydningsbærende enheder. Med andre ord undgår man at dele ord, så de får en ny betydning. For eksempel bør pastaske ikke deles som pas-taske og mandater ikke som mand-ater. Orddeling sker ofte ved sammensatte ord, f.eks. arbejds-glæde.

Engelsk orddeling

På engelsk deles ord efter stavelser og, hvis muligt, mellem konsonanter, f.eks. bet-ter og hap-py. Der lægger også vægt på, at de delte ord skal være nemme at afkode (genkendelige), samtidig med at deres betydning bevares.

For både dansk og engelsk gælder det, at man skal undgå at efterlade et enkelt bogstav alene. For eksempel bør orange deles som oran-ge og ikke o-range.

💡 Tip: Brug orddeling med måde – for mange delinger kan forringe læsbarheden, især i smalle kolonner eller på skærme.

Her finder du de vigtigste regler for brugen af små og store begyndelsesbogstaver på dansk og engelsk, bl.a. ved fagområder, uddannelser, titler og kursusnavne.

1. Fag- og forskningsområder
Fag- og forskningsområder som f.eks. ’strategisk ledelse’, ’big data’ og ’business analytics’ er helt almindelige navneord og skrives derfor normalt med små bogstaver:

• Formålet med kurset er, at de studerende bliver i stand til at deltage i business analytics- og business intelligence-initiativer.
• This article gives an overview of data science and the various fields within it, including business analytics, data analytics, business intelligence and machine learning.

NB: I engelske overskrifter kan man 1) vælge at bruge store begyndelsesbogstaver i alle ord (bortset fra forholdsord og biord), eller 2) vælge blot at skrive første ord med stort begyndelsesbogstav:

• Managing Technology as a Business Strategy
• Managing technology as a business strategy

2. Grader, uddannelser og kurser
Ved generelle henvisninger til grader og uddannelser bruges normalt små bogstaver:

• Han voksede op i Aarhus, hvorefter han tog til Herning for at tage sin bachelorgrad på BTECH.
• She received her master’s degree from BTECH last year.
• BTECH offers a wide range of degree programmes within the fields of economics, business and engineering.

På dansk skrives navne på kurser kun med stort begyndelsesbogstav i første ord, mens man bruger store begyndelsesbogstaver i alle ord (bortset fra forholdsord og biord) på engelsk:

• Afsætning og økonomi
• People and Technology in Organisations

3. Titler, stillingsbetegnelser og akademiske grader
De fleste titler og stillingsbetegnelser skrives med lille begyndelsesbogstav på dansk:

• ”Man bør altid skrive stillingsbetegnelser med lille begyndelsesbogstav”, forklarede professor Balthazar.

På engelsk er det lidt anderledes. Her skrives en titel med stort begyndelsesbogstav, hvis den står før et navn, og med lille, hvis den står efter personens navn:

• With the sun blaring down outside, Head of Department Anders Frederiksen congratulated all of the new graduates in front of a cheering crowd.
• Since 2015, Anders Frederiksen has been head of department at BTECH.

Anførselstegn er faktisk det samme som citationstegn og gåseøje, men de skrives enten med dobbelte (”…”) eller enkelte (’…’) tegn. Om du bruger den ene type frem for den anden, er ikke så afgørende; det vigtigste er, at der er konsekvens i brugen i hele din tekst. I AU-tekster anbefales dog nedenstående.

Dobbelte anførselstegn

Ved citater og direkte tale anvendes dobbelte anførselstegn i starten og slutningen af sætningen. Husk at placere et eventuelt komma eller punktum inde i citatet, hvis du citerer en hel sætning:

✔ ”Jeg ser frem til, vi skal have fysisk undervisning på universitet igen,” sagde professoren.

Citerer du derimod kun noget af en sætning, sættes komma eller punktum uden for citatet:

✔ Professoren kunne ikke vente med at ”have fysisk undervisning på universitetet igen”.

Vi anbefaler ikke, at man både sætter et citat/direkte tale i kursiv og bruger anførselstegn:

✘ ”Jeg ser frem til, vi skal have fysisk undervisning på universitetet igen,” sagde professoren.

Enkelte anførselstegn

Enkelte anførselstegn bruges til at indikere idiomatiske/ukendte udtryk eller begreber samt til citerede ord eller sætninger inde i et citat:

✔ Han har gået på universitetet i ’de glade 60’ere’.

✔ ”Lad os kigge på betydningen af citatet ’It was the best of times, it was the worst of times’,” sagde underviseren.

De ligner unægtelig hinanden, men sidder forskellige steder på tastaturet og – vigtigst af alt – de bruges meget forskelligt. Fordi de ligner hinanden så meget, ser vi dog ofte, at accenttegnet bruges, når der rent faktisk skulle have været indsat en apostrof.

På dansk bruges apostroffen (’) bl.a. til at danne genitiv (ejefald) ved ord, der ender på s, z eller x (Anders’), ved forkortelser uden forkortelsespunktum (pc’en) og taltegn (1960’erne). Accenttegnet (´) bruges til at lægge tryk på en stavelse (én, odyssé, analysér). Accenttegnet er altid valgfrit på dansk og indsættes i de tilfælde, hvor det letter læsningen.

På engelsk kommer apostroffen i spil, når der skal dannes genitiv (the car’s engine; se evt. sprogtip her). Det bruges bl.a. også, når man udelader et eller flere bogstaver (don’t) eller som anførselstegn ifølge britisk engelsk standard (’No Future’ var punkens kampråb). Accenttegnet bruges sjældent på engelsk, men man kan dog finde det i nogle låneord (fiancé).

Nedenfor følger en oversigt over de typiske apostrof/accent-faldgruber:

Kolon (:)

Kolon bruges til at uddybe noget, man lige har skrevet, f.eks. foran eksempler, forklaringer, opremsninger, citater og replikker. 

Husk, at du på dansk skal starte med stort begyndelsesbogstav, hvis der er tale om en helsætning, og lille, hvis det, der kommer bagefter, er mindre end en helsætning. På engelsk starter man som regel med lille begyndelsesbogstav, men det afhænger af den style guide, du anvender.

Semikolon (;)

Semikolon ses ikke så tit, men vi i Sprogservice er pjattede med tegnet og synes, det er ’sprogtip-værdigt’.

Et semikolon er en mellemting mellem et punktum og et komma. Med andre ord markerer det en længere pause end et komma, men en kortere end et punktum. Du kan bruge det til at vise, at to helsætninger hænger betydningsmæssigt tættere sammen, end hvis du havde anvendt et punktum mellem dem.

Husk altid at starte med lille begyndelsesbogstav efter semikolon.

• Det er vigtigt, at du afleverer teksten til den aftalte tid; ellers må senere tilbagelevering påregnes.

Man kan dog, som med kolon, også bruge semikolon i forbindelse med opremsninger, hvis opremsningerne er lange og indeholder kommaer.

• Husk at kontrollere, at der er kørt stavekontrol på teksten, inden du sender den til revision; at den fungerer i forhold til din målgruppe; og at teksten er helt færdig, så løbende ændringer undgås.

På dansk sætter man ofte komma foran ’at’ (underordnet konjunktion) og ’som/der’ (henførende stedord):

• Han sagde, at han ville komme.
• Cillian Murphy, der spiller hovedrollen i Peaky Blinders, skal måske erstatte Daniel Craig som James Bond.

Det er ikke tilfældet på engelsk.

1. Foran underordnede konjunktioner

På engelsk sætter vi ikke komma foran ‘that’ brugt som en underordnet konjunktion (ord, der forbinder en hovedsætning med en ledsætning) som i det første eksempel ovenfor.

• He said that he would come.
• I decided to go to work on the off-chance that someone had brought bread for breakfast.

Man undgår med andre ord at separere hoved- og ledsætningen på engelsk.

2. Foran henførende stedord

Det bliver noget mere kompliceret og knap så lige-ud-ad-landevejen, når vi kigger på, hvorvidt der skal bruges komma foran ’that’, når ’that’ fungerer som et henførende stedord.

Kort og godt så sætter man heller ikke her komma foran ’that’. Det skyldes, at ’that’ på engelsk indleder en bestemmende relativsætning, og sådan en fætter sætter man ikke komma foran. En bestemmende relativsætning giver vigtig information om det ord, som ’that’ viser tilbage til; uden den vil sætningen ikke give den samme mening:

• She wore the glasses that she bought on sale.
• She bought tickets for the Foo Fighters concert that takes place in Horsens.

3. Parentetiske relativsætninger

Har man i stedet en parentetisk relativsætning, dvs. en sætning, der blot giver ekstra information om det ord, den modificerer, og ikke definerer/identificerer det, så skal der sættes et komma foran det henførende stedord. En god test er at forsøge at fjerne relativsætningen; giver sætningen stadig mening, så skal der kommaer til. Er der tale om en parentetisk relativsætning, skal man bruge ’which’ og ikke ’that’ som det henførende stedord:

• The apple-printed pants, which she bought online, fit her nicely.
• Elia, which was inaugurated in 2001, last erupted 22 October 2022 at 07:40:19.

En apposition (navnetillæg) er en tilføjelse til et sætningsled, der udbygger eller beskriver leddet.

Ofte står en apposition parentetisk, dvs. den kan udelades, uden at betydningen ændres. Dette markeres med kommaer omkring appositionen:

• Institutlederen på AU i Herning, Anders Frederiksen, er begejstret for det nye projekt.

En apposition kan dog også være identificerende, dvs. ikke-parentetisk, og her skal der ikke sættes kommaer omkring tilføjelsen:

• Instituttets center ’Manufactory’ skal bygge bro mellem viden og produktion.

I ovenstående eksempel skal der altså ikke være kommaer omkring ’Manufactory’, fordi navnet er en nødvendig oplysning. Nødvendig i den forstand, at det er vigtigt at vide, hvilket center ved AU i Herning der er tale om.

Overvej følgende sætninger:

• Hendes bror Michael underviser og forsker i forretningsmodeller.
• Hendes bror, Michael, underviser og forsker i forretningsmodeller.

I den første sætning (uden kommaer) er Michael én af flere brødre, mens Michael i den anden sætning (med kommaer) er den eneste bror.

Brugen af komma ved appositioner kan altså give en betydningsforskel. Med andre ord er man nødt til at have den relevante baggrundsviden for at kunne afgøre, om der skal sættes komma eller ej.

Nedenfor fremgår en liste over de seks vigtigste regler for punktopstillinger.

Hvis du i slutningen af en sætning i en tekst henviser til et website med en hjemmesideadresse (en URL) eller indsætter et hyperlink, skal du bruge tegnsætning, som du plejer. Du skal med andre ord sætte punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, som hvis sætningen sluttede med et ord eller et tal. Tegnsætningen skal altså ikke indsættes som en del af URL’en/hyperlinket.

✘ Du kan læse mere på www.btech.au.dk.

✘ Du kan læse mere på www.btech.au.dk

✔ Du kan læse mere på www.btech.au.dk.

✔ Hvad synes du om denne hjemmeside?

Hello, goodbye!

Vi skriver, sender og modtager e-mails praktisk taget hele døgnet rundt, og den elektroniske post er således en integreret og uomgængelig del af vores hverdag. Derfor følger nedenfor et par quick-and-dirty tips til, hvordan man på korrekt grammatisk vis indleder og afslutter sin e-mail.

På dansk er de indledende og afsluttende hilsener kommafri zone. Du skal derfor ikke indsætte komma - eller punktum, for den sags skyld - efter den indledende hilsen, uanset om du bruger 'hej', 'kære' eller ''allo 'allo'. Linjeskiftet efter den indledende hilsen gør det ud for et tegn. Start derfor det efterfølgende afsnit med stort begyndelsesbogstav.

✘ Hej John,

✘ Hej John.

✔ Hej John

Der skal heller ikke komma mellem hilsenen og navnet.

✘ Hej, Paul

✔ Hej Paul

Endelig skal der heller ikke komma efter den afsluttende hilsen.

✘ Hilsen,
    George

✔ Hilsen
    George

På engelsk er reglen omvendt, og kommaerne sidder mere løst. 

Bruger du 'hi' eller 'hello' som hilsen, skal du indsætte et komma imellem hilsenen og navnet. Dette gælder dog ikke, hvis du bruger 'dear'.

✔ Hi, Ringo,

✔ Dear Ringo,

Også efter den afsluttende hilsen skal der indsættes et komma.

✔ Best regards,
    The Fab Four

På dansk skrives måneder ALTID med lille:

• 1. januar 2026

På engelsk anbefaler vi den helt simple form, som bruges både på britisk og amerikansk engelsk:

• 1 January 2026

Husk, at måneder på engelsk ALTID skrives med stort begyndelsesbogstav, og at der IKKE skal være punktum efter dag som på dansk.

Dette gælder også, når man sætter en præposition foran datoangivelsen, f.eks.:

• We agreed to meet on 1 January 2026

Der er ingen officielle regler for, hvornår man skriver tal med taltegn eller med bogstaver, men en tommelfingerregel hedder dog, at man skriver tal fra et til ti med bogstaver og tal over ti med tal. Men her gælder der også en række undtagelser:

1. Ensartethed

   Når du anvender en blanding af små og store tal, bør alle tal skrives med taltegn:

   Virksomheden har 29 ansatte, heraf 14 produktionsmedarbejdere, 10 sælgere og 5 administrative medarbejdere. 

    

2. To tal efter hinanden

   Når to tal kommer lige efter hinanden, bør ét af tallene skrives med bogstaver:

   Han skulle oversætte to 8-siders dokumenter inden weekenden.

    

3. Tal i starten af en sætning

   Start aldrig en sætning med et taltegn. Brug bogstaver eller omformuler sætningen, så taltegnet forekommer senere i rækken af ord. 

    

4. Mange tal

   Når du anvender mange tal i et dokument, kan det være mest hensigtsmæssigt at skrive alle tal med taltegn.

Kort og godt: Gør det modsatte af, hvad du er vant til at gøre på dansk.
 

Og nu, hvor vi er i taluniverset: Vær opmærksom på, at man på dansk har mellemrum mellem tal og procenttegn. På engelsk er der ikke et mellemrum:

• Butikken havde ophørsudsalg, så han sparede 40 % på bukserne.
• Whatever you do, always give 100% - unless you’re donating blood.

Årtier – undgå apostrof-fejlen

Når du angiver årtier, skal du ikke bruge apostrof før det afsluttende s. 

Forkert:

• 1980's
• 2000's

Korrekt:

• 1980s
• 2000s

Århundreder – skriv dem ud i løbende tekst

I akademiske og formelle tekster bør århundreder skrives ud med ord, især i løbende tekst. Du kan dog bruge talformer i tabeller, oversigter eller meget tekniske dokumenter.

Forkert:

• 20th century inventions changed everything.

Korrekt:

• The twentieth century saw rapid technological progress.

Sætningsstart – begynd aldrig en sætning med et tal

Det er god stil at undgå at begynde en sætning med et tal skrevet med cifre. Skriv tallet ud med ord eller omformuler sætningen (se også vores sprogtip om tal).

Forkert:

• 30 startups participated in the accelerator programme focused on green tech.

Korrekt:

• Thirty startups participated in the accelerator programme focused on green tech.

Tidsintervaller – brug tankestreg og fulde årstal

Når du angiver tidsintervaller på engelsk, skal du bruge en tankestreg (–), ikke en bindestreg (-). Der må heller ikke være mellemrum omkring tankestregen. I løbende tekst bør du som hovedregel skrive intervaller ud med ord og undgå forkortelser af årstal.

Forkert:

• 2001 - 2009
• From 2010–20, digital platforms transformed business models across industries.

Korrekt:

• 2001–2009
• From 2010 to 2020, digital platforms transformed business models across industries.

OBS: På dansk skal du bruge bindestreg uden mellemrum mellem tidsintervaller: 2001-2009.