Bindestreger
Brug af bindestreger på dansk og engelsk
Bindestreger bruges til at ‘lime’ ord sammen for at undgå forvirring eller tvetydighed. Men der er forskel på, hvornår vi bruger bindestreger på hhv. dansk og engelsk. Nedenfor kigger vi på de væsentligste forskelle.
- Forkortelser
DK: CO2-udledning
UK: CO2 emission
DK: ph.d.-studerende
UK: PhD student
- Præfikser
Et præfiks er en orddel, der føjes til starten af et ord for at give ordet en anden betydning. På engelsk sættes altid en bindestreg efter følgende præfikser: ‘all-’, ‘cross-’, ‘ex-’ og ‘self-’.
DK: ekskone
UK: ex-wife
DK: selvbetjening
UK: self-service
Desuden sætter man på engelsk en bindestreg, når præfikset slutter med den samme vokal som ordet, det skal forbindes med, f.eks. ‘re-election’.
- Suffikser
Et suffiks er en orddel, der sættes efter et ord for at give ordet en anden betydning. På dansk indsættes en bindestreg ved forkortelser, mens man på engelsk i højere grad bruger bindestreger sammen med suffikser, herunder altid før følgende suffikser: ‘-type’, ‘-elect’ og ‘-designate’.
DK: en IT-agtig person
UK: an IT-like person
UK: Please use 12-point bold-type font
- Udeladt orddel
DK: Erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner
UK: Business and social science disciplines
NB! Ved sammensatte adjektiver skal der være en bindestreg, hvis man udelader en orddel. F.eks. skal ‘on-campus and off-campus teaching’ skrives ‘on- and off-campus teaching’, hvis man udelader førstnævnte ‘campus’.