I, jer og jeres

Langt de fleste har fuldstændig styr på, at ’I’ skal skrives med stort, når vi bruger det som personligt stedord, og med lille, når det fungerer som et forholdsord.

• Vi håber, at I kan komme i morgen.
• Hvad laver I i skoven?

Måske netop derfor ser vi af og til, at de to relaterede stedord til ’I’, nemlig ’jer’ og ’jeres’, også placeres i den – i nogles øjne – prominente stort begyndelsesbogstav-kategori. Eller måske handler det om, at ’De’, ’Dem’ og ’Deres’ skrives med stort i høflig tiltale. Uanset årsagen er reglen kort og godt: don’t do it.

Stedordet ’I’ skrives med stort for at skelne mellem det og forholdsordet ’i’. Det er der ikke behov for, når det drejer sig om formerne ’jer’ og ’jeres’, da de ikke kan forveksles med andre ord (ligesom ’De’ (’de’), ’Deres’ (’deres’) og ’Dem’ (’dem’) kan. Derfor:

• Vi vil gerne invitere jer til sommerfest.
• Kan jeg låne jeres trailer?

På engelsk er det lige ud ad landevejen: You, your og yours skrives aldrig med stort begyndelsesbogstav (medmindre de følger efter et punktum, naturligvis).

• How are you?
• I am on your side.
• Show me yours, and I'll show you mine.