Sådan anvender du verber i dine publikationer
I videnskabelige artikler er det vigtigt, at du anvender verbernes tider korrekt. For selvom det måske kan lyde både tørt og kedeligt, så er det med til at sikre, at dine forskningsresultater formidles klart og effektivt.
I nedenstående tabel finder du en oversigt over brugen af tidsformer i de enkelte afsnit af dine publikationer. Hver sektion bruger som udgangspunkt en primær tid, men der kan forekomme variationer i tiderne for at afspejle forskellige aspekter af forskningen mere præcist.
Sektion | Tidsform | Forklaring | Eksempel |
Abstract | Datid | Opsummerer forskningsprojektet og dets resultater. | Undersøgelsen blev udført i samarbejde med lokale virksomheder. |
Introduktion | Nutid | Præsenterer aktuelle fakta og baggrundsinformation. | Samarbejde mellem universiteter og virksomheder er afgørende. |
Metode | Datid | Forklarer anvendte procedurer og metoder. | Data blev indsamlet fra casevirksomheder over seks måneder. |
Resultater | Datid | Beskriver de opnåede resultater, men uden fortolkning. | Resultaterne viste en stigning i produktiviteten. |
Diskussion | Nutid og datid | Analyserer resultaterne og deres betydning. Nutid bruges til at diskutere betydningen af resultaterne, og datid bruges til at opsummere dem. | Samarbejde mellem virksomheder er fortsat en vigtig del af udviklingen. (Nutid) Undersøgelsen viste tydeligt en positiv effekt af samarbejdet. (Datid) |
Konklusion | Nutid (nogle gange fremtid) | Opsummerer de overordnede resultater og deres konsekvenser eller foreslår yderligere forskning. Nutid bruges til at fremhæve relevans, og fremtid bruges, hvis det handler om fremtidig forskning. | Resultaterne indikerer, at deres samarbejde fortsat vil være en drivkraft for innovation. (Nutid) Fremtidige studier vil skulle undersøge de langsigtede virkninger af dette samarbejde. (Fremtid) |